+4526827071

Pædagogik > Pæd. udg. pkt

Pæd. udg. Pkt

Med udgangspunkt i § 8, i lov om social service og Glostrup kommunes børnepolitik er det vores mål at Perlen skal være et godt sted at være for alle både børn forældre og personale ved at tilstræbe:
 
  - at give børnene de optimale livsvilkår, som husets rammer muliggør i et rart og varmt miljø, hvor der i hverdagen skal være plads til glæde, sjov og humor.
 
  - at børnene skal have de udfordringer, den motivation og omsorg, der sikrer at de til stadighed udvikler sig og gennem leg og venskaber, lærer at fungere socialt både i og uden for institutionen.

  - et godt forældresamarbejde hvor forældrene føler de bliver mødt med respekt og forståelse for deres ønsker og behov. Hvor forældre og personale tør mødes i åben dialog omkring barnets hverdag og udvikling.

  - en dynamisk og harmonisk personalegruppe hvor åbenhed og ansvarlighed er vigtige elementer for et godt samarbejde.

 Hvor vi støtter hinanden pædagogisk som praktisk og forventer stor ansvarlighed og engagement hos personalet

  - at man føler glæde og tryghed i sit arbejde og at alle tør bruge sig selv og sin viden til at turde handle
 
I Perlen tænker vi udvikling af det enkelte barn ud fra udviklingspsykolog Howard Gardners teori om de Mange Intelligenser

Udgangspunktet for vores observationer og handleplaner for det enkelte barn vil derfor være denne teori.

Howard Gardner fokuserer med sin teori på nogle fakta der gør det muligt at se barnet i et helheds perspektiv.

I de tidligere brugte udviklingsteorier har man fokuseret på de områder hvor børn er svage og prøver ud fra denne vinkel at styrke dette område og med dette overser man nemt barnets andre kompetencer.

Ifølge nyere forskning tyder det på at man ikke kan lære noget nyt eller har svært ved at anvende de områder, hvor man er svag, men at der opnås bedre resultater ved at bygge på de områder hvor barnet oplever styrker og interesse.

Gennem de stærke kompetencer udvikler børn evner der kompenserer den mindre stærke kompetence således at de alligevel kan mestre opgaven.

Læs mere om Howard Gardners teori på:
http://www.dr.dk/videnskabold/tema/hjernen/iq.asp

Daginstitutionen Perlen - Bakken 2 - 2600 Glostrup - Danmark | Tlf: 4346 8610 - Email: bhus.perlen@glostrup.dk